UniCode™
Loading ...
8 gode råd til at vælge et domænenavn
Marcin Solgaard
Marcin Solgaard

18 Jan 2023 · 9 min læsning

8 gode råd til at vælge et domænenavn

At vælge det rigtige domænenavn til din virksomhed er afgørende - det er nemlig således, dit publikum finder og husker dig. Et domænenavn kan give din hjemmeside en konkurrencefordel og måske endda forbedre din SEO. Men med over 360 millioner registrerede domænenavne kan det være svært at finde et unikt og ledigt navn. Her er 8 gode råd til at vælge et super godt domænenavn til netop din virksomhed.

Hvis du har svært ved at finde på nogle navne eller opdager, at alle de navne du ønsker, allerede er optaget, så er du ikke alene. Heldigvis er der flere metoder du kan anvende for at finde det perfekte domænenavn til din virksomhed eller blog. Det kan være at undersøge kombinationer, bruge synonymer eller undersøge mulighederne for at tilføje eller fjerne ord eller tegn for at skille sig ud fra mængden. Med lidt kreativitet og tålmodighed kan du finde det domænenavn, der passer perfekt til din virksomhed.

1. Domæneendelse - dk eller com

At vælge den rigtige domæneendelse, også kendt som TLD (Top-Level Domain), er ikke altid et entydigt valg. Hvis du primært har danske kunder, kan det være en fordel at vælge et .dk-domæne, da det signalerer, at din virksomhed er dansk. Samtidig kan et .com-domæne også være relevant, da det er en af de mest anvendte endelser på verdensplan. Det er dog vigtigt at bemærke, at der er flere ledige .dk-domæner end .com-domæner, da de fleste af de gode .com-domæner allerede er registreret. Derudover er det ikke tilladt at købe og sælge .dk-domæner, hvilket kan gøre det svært at skifte navn på sin virksomhed.

Inden for teknologibranchen er der også flere nye domæneendelser, som er blevet populære, såsom .io, .ai og .app. Selvom disse endelser kan være interessante for nogle virksomheder, er det vigtigt at tage højde for, at de fleste danskere stadig søger efter virksomheder ved hjælp af .dk og .com. For eksempel vil man skrive matas.dk og ikke matas.io for at finde Matas' hjemmeside. Derfor bør du overveje, hvordan det kan påvirke din virksomheds synlighed, før du vælger en særlig domæneendelse.

Du kan også vælge at registrere et .com-domæne og få andre endelser til at pege derhen ved hjælp af en 301-redirect. Men i stedet for at fokusere på endelsen, kan det være mere relevant at fokusere på at vælge et godt og nemt at huske domænenavn, som passer til din virksomhed.

2. Hold det kort og simpelt

En af de vigtigste faktorer ved valg af domænenavn er at det skal være nemt at huske og ubesværet at skrive. Et for langt domænenavn kan gøre det svært for folk at huske det korrekt, og det kan resultere i, at de skriver det forkert. Derfor anbefaler man at vælge et domænenavn med mellem 6 og 14 karakterer, og jo kortere jo bedre. Hvis du kan finde et domænenavn på kun 3 eller 4 karakterer, der passer til din virksomhed, så bør du overveje at registrere dette navn, da det vil være nemt at huske og dele med andre.

For eksempel, hvis din virksomhed hedder Søren Larsen VVS, vil www.sørenlarsenvvs.dk sandsynligvis være det første, du tænker på. Men i stedet for at bruge dette lange domænenavn, kan du overveje at vælge et kortere navn som www.slvvs.dk eller www.slarsen.dk, da dette er nemmere at videregive til andre, når de spørger om din virksomheds hjemmeside eller mailadresse. Det er vigtigt at vælge et domænenavn, som er nemt at huske og skrive, så du kan undgå at skulle stave det for dine kunder i en telefonsamtale eller på anden måde.

Desuden anbefales det at undgå Æ. Ø og Å i domæne navne.

3. Undgå bindestreger, tal og fordoblede bogstaver

Det er vigtigt at overveje brugen af bogstaver i dit domænenavn, da det kan føre til forvirring, medmindre din virksomheds navn faktisk er et tal, som i tilfældet med www.3.dk. Jeg kender ejeren, der driver Danmarks Førende Mobile Juicebar, og han havde oprindeligt registreret domænet www.tutti-frutti.dk, som han havde delt med sine bekendte. Da jeg ønsker at hjælpe dem i mit netværk, undersøgte jeg om det domænenavnet www.tuttifrutti.dk var ledigt, hvilket jeg opdagede det var, og informerede ham straks om det. Han var lige så hurtigt til at købe det som jeg var til at informere ham, så det nu peger hen på hans oprindelige hjemmeside.

Det er vigtigt at tage højde for at hvis dit primære domænenavn indeholder et bindestreg, at du også ejer det samme navn uden bindestreg, for at undgå forvirring. For eksempel, hvis din virksomhed hedder Hansen APS og www.hansenaps.dk er taget af en anden virksomhed, så er det ikke en god idé at købe www.hansen-aps.dk, da det kan skabe forvirring og kan risikere at træde den anden virksomhed over tæerne.

4. Undgå vage eller generiske domæner

Hvis du arbejder inden for regnskab er det selvfølgelig relevant at have et domænenavn, der afspejler dette. Et godt valg ville f.eks. være at registrere domænenavnet regnskab.dk, selvom det er generisk. Men at vælge et domænenavn som www.regnskabkolding.dk kan være et dårligt valg, hvis din virksomhed hedder Dansk Regnskab og er placeret i Kolding. Selvom mange SEO-eksperter måske vil anbefale dette domænenavn, kan det være bedre at vælge et domænenavn som www.danskregnskab.dk, som afspejler dit brand. Derefter kan du oprette en underside på din hjemmeside, f.eks. www.danskregnskab.dk/regnskab-kolding, og fokusere på SEO for denne specifikke side i stedet.

5. Let at skrive og udtale

Det er afgørende, at dit domænenavn er nemt at udtale, ellers kan det føre til forvirring og mistede besøgende. Lad os sige, at din virksomhed arrangerer events og hedder Go OnTour. Det er et fint navn, men domænet www.goontour.dk kan forveksles med GoonTour, som har en helt anden betydning. Derfor er det vigtigt at tænke over dette, når du vælger dit virksomhedsnavn. Det er ingen hemmelighed, at et digitalt image er en afgørende faktor for enhver virksomheds succes i den digitale tidsalder, så sørg for at vælge et domænenavn, der er nemt at udtale og forstå for dit publikum.

Når du vælger et domænenavn, er det vigtigt at overveje, hvordan det vil blive opfattet af din målgruppe. Et domænenavn, der er nemt at udtale og forstå for dit publikum, vil forhindre forvirring og gøre det nemt for dem at huske og finde din hjemmeside. Derudover vil det også gøre det nemt for dem at dele din hjemmeside med andre. Så tag dig tid til at tænke over, hvordan dit domænenavn lyder, og sørg for, at det er nemt at udtale og forstå. Dette vil hjælpe med at sikre, at dit digitale image er effektivt, og din virksomhed vil være succesfuld i den digitale tidsalder.

6. Vær hurtig

Hvis du støder på et godt domænenavn, skal du slå til med det samme. Tøv ikke med at overveje det for meget, for ligesom en anden kan snuppe den sidste liter mælk foran næsen på dig i et supermarked, kan en anden også snuppe dit ønskede domænenavn. Så hvis du finder et godt navn, som er ledigt, skal du slå til med det samme. Der er ingen grund til at tænke over hosting-løsninger, hvis du kun ønsker at købe et domænenavn. Domænenavne kan købes for så lidt som kr. 10,- så slå til med det samme og tag beslutningen om hosting af din hjemmeside senere.

Når det kommer til domænenavne, er tid afgørende. Et domænenavn, som du kan lide, og som er ledigt i dag, kan måske ikke være ledigt i morgen. Så det er vigtigt at være hurtig og beslutsom, når det kommer til at registrere et domænenavn. Med de lave omkostninger ved domænenavne, er der ikke behov for at bruge meget tid på at overveje - det vigtigste er at sikre dit domænenavn.

7. Lav Research

Det er afgørende at undersøge sit domænenavn grundigt og undersøge, hvad andre gør. Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken, det er ofte bedre at tage inspiration fra andre virksomheder i din branche. På denne måde kan du sikre dig, at du ikke går i den forkerte retning med dit nye domænenavn, selv om det måske kan synes super fedt i starten. Det er altid godt at undersøge og lære af andres erfaringer og succeser, så du kan undgå deres fejl og dermed opnå en bedre chance for succes.

Ved at undersøge domænenavnene fra andre virksomheder i din branche, kan du få indsigt i, hvad der fungerer og hvad der ikke gør. Det er ikke altid nødvendigt at komme op med noget helt nyt og unikt. Ofte er det bedre at tage inspiration fra andre, og tilpasse det til dit brand. Ved at undersøge, kan du undgå almindelige faldgruber, og øge chancerne for, at dit domænenavn er mindeværdigt og effektivt.

Sørg desuden for at undersøge domænenavnet til din nye hjemmeside, før du køber det, for at sikre at det ikke har en negativ historik. Brug to minutter på at undersøge om det ønskede domænenavn har været benyttet af en anden, og hvordan dette har påvirket dets omdømme. Google søgningen kan hjælpe, ved at søge direkte på domænet, og benytte site:domæne.dk i din Google søgning for at undersøge, om domænet er indekseret på Google.

8. Nøgleord er gode, men ikke nødvendige

Mange tror, at at have nøgleord i sit domænenavn kan være godt for at booste ens SEO, og det er det også, men det afhænger fuldstændigt af hvad dit fokus er. Søgemaskineoptimering er en kontinuerlig proces, der kræver en dybdegående forståelse og dedikation. Dit brand derimod, er dit brand fra den dag du starter og mange år frem. Derfor anbefales det at fokusere på dit brand frem for potentiel søgemaskineoptimering. Der er masser af muligheder for at eksponere dig selv, herunder markedsføring på Google, Facebook, Instagram og andre sociale medier. Så medmindre, at dit primære fokus er søgemaskineoptimering fra starten, anbefales det at du i stedet sætter dit virksomheds brand og image som første prioritet. På denne måde sikrer du en stærk og genkendelig tilstedeværelse på lang sigt.

Afslutning

Jeg håber, at denne guide har givet dig nogle gode råd og idéer til dit nye domænenavn for din virksomhed. Hvis du stadig er i tvivl eller har mistet din kreativitet, tøv ikke med at kontakte os via vores kontaktside eller at række direkte ud til mig på LinkedIn. Jeg vil med glæde guide dig på rette vej og hjælpe dig med at finde det perfekte domænenavn til din virksomhed.

Marcin Solgaard
Marcin Solgaard LinkedInmarcinsolgaard

Passioneret udvikler og designer | CTO - Medstifter af UniCode™

Marcin Solgaard
Marcin Solgaard
LinkedInmarcinsolgaard

Passioneret udvikler og designer | CTO - Medstifter af UniCode™

Tilbage til Blog
Andre spændende artikler
Vis alle artikler
Thomas Jan Solgaard
Partner og Dataansvarlig

Lad os sammen gøre din forretning visuelt imponerende, løfte funktionaliteten og på samme tid give dig en god oplevelse.

Indtast dit telefonnummer så ringer vi dig op og tager en snak om hvordan vi kan hjælpe med at løfte din forretning digitalt.

Tilbage
Dansk
English